Sommeren er gået og det er blevet midt i september. Som sædvanligt kører vi lørdag morgen for at slippe for den tunge trafik ned gennem Tyskland. Denne gang vil vi se Rhinen på vej sydpå, så vi kører ad A1, og overnatter på rastepladsen i Teckelburger Land hvor vi mødes med vennerne.

Vi havde udset os en plads i Lahnstein, hvor floden Lahn løber ud i Rhinen. Pladsen ar smukt beliggende med en formidabel udsigt ud over Rhinen. Turbåde og Penicher sejler uafbrudt forbi neden for pladsen, så der er altid noget at se på.

Hvis man kører en tur langs floden, er der mange smukke oplevelser. Kør sydpå på vestsiden, og oplev den skønne udsigt til Loreley-klippen, og kør hjem på den anden side, med en lille tur op på toppen af klippen og nyd udsigten herfra. Det kan sagtens lade sig gøre med kørestol, men vær opmærksom på at vinden heroppe kan være kraftig. For øvrigt ligger der en campingplads lige neden for foden af Loreley-klippen. (Loreleyblick).

Efter nogle dage fortsatte vi sydpå, men da vi ankom til Obernai og kørte ind på pladsen, opdagede vi til vores store overraskelse at pladsen var lukket. Heldigvis kom der en lokal dame og fortalte at pladsen var flyttet 300 meter længere ud af vejen. Selv om det var en stor, flot ny plads med fin udsigt og moderne faciliteter var den endnu meget åben, og vi savnede hyggen og de store flotte træer på den gamle plads inde i parken.

Lejrchefen var en ganske ung mand, som vikarierede den første tid der. Af uransagelige årsager kastede han sin kærlighed på os. Vi skulle ind og have en tår af den lokale vin hver gang vi gik forbi. Men vi fik nok da han forærede os en flaske af den nygærede vin, som lige var blevet tappet. Vi smagte på den, men vi drak ikke noget. Siden har vores betegnelse for denne helt nye umodne Alsacevin været ”Horsepis”.

Nu var der to gode toiletbygninger på pladsen, MEN, på dame-handikaptoilettet var der en sænkning i gulvet lige foran toilettet, og da det er kombineret bad og toilet, og ikke-handikappede pr definition skal bruge det største rum, stod der altid en pøl vand lige der hvor man skal forflytte. Samtidig blev hele toilettet sprøjtet over med vand, når folk badede og ikke tørrede op efter sig, så flytning fra kørestol til toilet blev en farlig sag. Lejrchefen lovede at tage kontakt til kommunen ag få udbedret problemerne, og få sat badeforhæng op. I mellemtiden fik vi udleveret nøgle til toilettet.

I Obernai skal man afgjort op til ”Memorialkorset” over byen. Herfra er der en skøn udsigt over området. Om du vælger at køre hjem den ene eller anden vej oppe på toppen, er lige meget, for begge ture er flotte.

Da vi ville afregne sagde ”lejrdrengen” at vi måtte blive weekenden over, fordi der skulle være vinfest i byen. Da vi insisterede på at rejse som planlagt lørdag morgen, inviterede han os til en hyggeaften i privaten. Da han fejlagtigt havde opfattet at vi ikke drak vin, havde han fundet den store Pastis-flaske frem., og for at gøre det ekstra godt for os, kom han mere Pastis end vand i glassene. (Det var godt, der ikke var spritrazzia for kørestole den aften). Til sommer vil han cykle Danmark rundt, så naturligvis fik han en invitation til Sjælland.

Kørte igen over B3, Marbourg og Geissen med overnatning på motorvejsrastepladsen i Allertal.

Toiletfaciliteterne på rastepladserne er gode og personalet altid hjælpsomme. Men vi har jo for længst købt vores egen nøgle, som passer til alle handikaptoiletter i hele Tyskland. Efterhånden er der mange lastbiler der holder på rastepladserne i weekenden. Til gengæld er der ikke så mange der kører.

Denne gang havde vi kun kørt 2790 km.