Sommeren
er gået og det er blevet midt i september. Som sædvanligt
kører vi lørdag morgen for at slippe for den
tunge trafik ned gennem Tyskland. Denne gang vil vi se Rhinen
på vej sydpå, så vi kører ad A1,
og overnatter på rastepladsen i Teckelburger Land
hvor vi mødes med vennerne.
Vi havde udset os en plads i Lahnstein, hvor floden Lahn
løber ud i Rhinen. Pladsen ar smukt beliggende med
en formidabel udsigt ud over Rhinen. Turbåde og Penicher
sejler uafbrudt forbi neden for pladsen, så der er
altid noget at se på.
Hvis man kører en tur langs floden, er der mange
smukke oplevelser. Kør sydpå på vestsiden,
og oplev den skønne udsigt til Loreley-klippen, og
kør hjem på den anden side, med en lille tur
op på toppen af klippen og nyd udsigten herfra. Det
kan sagtens lade sig gøre med kørestol, men
vær opmærksom på at vinden heroppe kan
være kraftig. For øvrigt ligger der en campingplads
lige neden for foden af Loreley-klippen. (Loreleyblick).
Efter nogle dage fortsatte vi sydpå, men da vi ankom
til Obernai og kørte ind på pladsen, opdagede
vi til vores store overraskelse at pladsen var lukket. Heldigvis
kom der en lokal dame og fortalte at pladsen var flyttet
300 meter længere ud af vejen. Selv om det var en
stor, flot ny plads med fin udsigt og moderne faciliteter
var den endnu meget åben, og vi savnede hyggen og
de store flotte træer på den gamle plads inde
i parken.
Lejrchefen var en ganske ung mand, som vikarierede den første
tid der. Af uransagelige årsager kastede han sin kærlighed
på os. Vi skulle ind og have en tår af den lokale
vin hver gang vi gik forbi. Men vi fik nok da han forærede
os en flaske af den nygærede vin, som lige var blevet
tappet. Vi smagte på den, men vi drak ikke noget.
Siden har vores betegnelse for denne helt nye umodne Alsacevin
været ”Horsepis”.
Nu var der to gode toiletbygninger på pladsen, MEN,
på dame-handikaptoilettet var der en sænkning
i gulvet lige foran toilettet, og da det er kombineret bad
og toilet, og ikke-handikappede pr definition skal bruge
det største rum, stod der altid en pøl vand
lige der hvor man skal forflytte. Samtidig blev hele toilettet
sprøjtet over med vand, når folk badede og
ikke tørrede op efter sig, så flytning fra
kørestol til toilet blev en farlig sag. Lejrchefen
lovede at tage kontakt til kommunen ag få udbedret
problemerne, og få sat badeforhæng op. I mellemtiden
fik vi udleveret nøgle til toilettet.
I Obernai skal man afgjort op til ”Memorialkorset”
over byen. Herfra er der en skøn udsigt over området.
Om du vælger at køre hjem den ene eller anden
vej oppe på toppen, er lige meget, for begge ture
er flotte.
Da vi ville afregne sagde ”lejrdrengen” at vi
måtte blive weekenden over, fordi der skulle være
vinfest i byen. Da vi insisterede på at rejse som
planlagt lørdag morgen, inviterede han os til en
hyggeaften i privaten. Da han fejlagtigt havde opfattet
at vi ikke drak vin, havde han fundet den store Pastis-flaske
frem., og for at gøre det ekstra godt for os, kom
han mere Pastis end vand i glassene. (Det var godt, der
ikke var spritrazzia for kørestole den aften). Til
sommer vil han cykle Danmark rundt, så naturligvis
fik han en invitation til Sjælland.
Kørte igen over B3, Marbourg og Geissen med overnatning
på motorvejsrastepladsen i Allertal.
Toiletfaciliteterne på rastepladserne er gode og personalet
altid hjælpsomme. Men vi har jo for længst købt
vores egen nøgle, som passer til alle handikaptoiletter
i hele Tyskland. Efterhånden er der mange lastbiler
der holder på rastepladserne i weekenden. Til gengæld
er der ikke så mange der kører.
Denne gang havde vi kun kørt 2790 km.