Så er der igen forduftet en dansk sommer, og mens efteråret nærmer sig, er vognen pakket turen sydpå er begyndt. Første overnatning var på rastepladsen i Göttingen. Ved Kassel syd drejede vi fra ad B3 mod Giessen og Marburg. Vi synes denne vej er meget kønnere end motorvejen, og så slipper man også for de forvoksede muldvarpeskud på A7, (også kaldet Kasselbakkerne).

Vi havde planlagt en overnatning i Bornhupt-le-Haut ved Mulhouse, men på grund af stort vejarbejde og omkørsler, var det svært at komme frem til pladsen, så vi fortsatte helt til Dole.

Mens jeg var ved at sætte teltet op, SMS’ede datteren og svigersønnen, som var på Europa-tourné med camperen, at de var på vej for at mødes med os. Stor gensynsglæde og efterfølgende hyggedage. Til Connys fødselsdag havde vi medbragt rigtig flæskesteg hjemmefra, og mens vi sad og smovsede, kom min kusine og hendes mand uventet på besøg. En bekendt fra Hornbæk havde hørt i receptionen at vi var på pladsen. Her er det så at man kunne ønske sig en tilbygning på forteltet. Men virkelig hyggelig eftermiddag og aften.

Vi havde læst om pladsen La Plage i Ounans, så vi lavede en familie udflugt. Vi kørte mod Montbarry og over broen. Pladsen er som sådan fin nok, især for børnefamilier, på grund af den fine strand ned mod floden og det lave vand, men vi mener at Dole er meget bedre, og så var der ingen grund til at flytte. Aftenturene i Dole er skønne. Uanset om man går ned til jernbanebroen og nyder flagermusene. Eller man går forbi idrætsanlægget og beundrer de idylliske lysspejlinger i floden. Så er det en hyggetur værd.

Efter nogle skønne dage ville vi prøve en ny plads. Valget faldt på Carpentras. Frygteligt blæsevejr på vej sydpå, med kraftige rusk i campingvognen. Carpentras er nok ikke den nemmeste by for campingvogne. Slet ikke, når man skal standse midt i den pulserende trafik og spørge om vej. Men vi fandt pladsen. Parcellerne er ikke så store, men toiletterne var brugbare. Lejrchefen fortalte at en modernisering var planlagt. Pladsen ligger et stykke fra centrum, men i gåafstand med kørestolen, og Carpentras er en hyggelig og charmerende by med mulighed for mange spændende oplevelser. Har du tid så aflæg et lille besøg i St. Siffrein kirken, og nyd den flotte facade og den smukke gotiske portal. I et lille anlæg bag domhuset kan du finde en mindre romersk triumfbue, I byens sydside har man oppe fra ringmuren en betagende udsigt.
Vi skulle jo vise datteren og svigersønnen noget af den smukke natur. Så vi kørte østpå ad Gorges du Nesque. En meget snoet vej men flot og betagende natur som visse steder helt tog vejret fra os. Ud til Sault og vende, og så ad småvejene hjem. Desværre var de fleste lavendelmarker høstede, men alligevel en stor oplevelse. Så var det også samlet appetit til en god og hyggelig middag i forteltet om aftenen.

Efter en hyggelig uge i Carpentras ville vi vise de unge Camping Pegomas i St. Remy-de-Provence. Kun ca. 50 kilometers kørsel, men alligevel et helt andet område. På lufteturen søndag morgen mødte vi den lokale Terveurenejer som vi havde mødt tidligere. Han skulle have hele sin familie ud og se på Hera. Der var så få Belgiske hyrdehunde i området, at det var en mindre sensation at to af dem mødtes. I dag var der kunst- og maleriudstilling i hele den gamle bydel. Her var indtryk nok til flere timers slentretur.

Naturligvis måtte vi også en tur til Pont du Gard. Selv om der nu er moderniseret med store parkeringsanlæg (med nye brugbare toiletter), og man har lukker det øverste stokværk for besøgende, så er det alligevel en storslået oplevelse at gå rundt på denne 2000 år gamle akvædukt som førte vandet fra Uzes til Nimes, hvor romerne havde en af deres store garnisioner.

På hjemturen kørte vi til Avignon hvor det er nemt at parkere på Bathelasse, ud for Camping Bagatelle og gå over broen til centrum.

Når man kører sydpå fra St.Remy ad D27, kommer man, lidt før Le Baux, til Val d’Enfer (Djævlekløften). hvor man bør standse og nyde udsigten, men vin ”Caven” som er skåret ind i klippen er også et besøg værd. På venstre side af vejen er en smal frakørsel som leder op til et udsigtspunkt. Husk kameraet!

Hvis man kører hjem ad D5, bør man standse ved Glanum og se udgravningerne fra den græsk-romerske by. På den anden side af vejen ses Triumfbuen som er helt fra kejser Augustus tid. Man kan også gå derud fra St. Remy, det tager kun cirka 15 minutter.

Ca. 55 kilometer syd for St. Remy, hvor Etang de Berre og Canan de Caronte mødes ligger Martigues som absolut er et besøg værd. Byen som også bliver kaldt ”Fuglenes Spejl” er en af de byer som man kan gå rundt i i timevis og nyde de idylliske huse spejle sig i kanalerne.

Få kilometer nord for St. Remy ligger Chateurenard med en del gode forretninger. Jeg parkerede ved kirken og gå op til Chateuet, hvis man er godt gående. (Der er 432 trin). Udsigten var så flot at Conny også fortjente at opleve den så kørte bagom og næsten op til toppen hvor der en parkeringsplads. Da opsynsmanden så vores handikapskilt mente han det var for tungt at gå det sidste stykke med kørestolen, så han åbnede bommen, og lod os køre rundt oppe på selve borgområdet. Fin service.

Problemet ved at køre hjem omkring 1. november er, at de fleste pladser nu er lukkede. Vi kørte kun ca. 200 km. til St. Vallier for første overnatning. Næste morgen var der meget tæt tåge da vi kom ud på N7. Kun få meters sigtbarhed og meget vejarbejde med store udgravninger og dårlig skiltning. En virkelig nervepirrende tur hele vejen til Vienne hvor tågen lettede.