Igen er
sommeren gået godt og rejselysten brænder for
fuldt blus. Overnatning på rastepladsen i Göttingen
og derefter til Dole. Havde planlagt nogle dage her, men
lejrchefen advarede mod dårligt vejr, så vi
besluttede at køre til Vaison-le-Romaine.
Her var alt optaget, men vi blev puttet ind på et
hjørne, med løfte om en rigtig plads næste
morgen. Nogle gange tror vi har for mange venner. (Hvis
man kan have det). Her kom også nogle af vores gode
venner for at hygge nogle dage med os. Vinhøsten
startede mens vi var her, og da vi en dag var på kooperativet
med videokameraet, blev vi inviteret indenfor, så
vi kunne følge hele fremstillingsprocessen. En spændende
og anderledes oplevelse.
Øst for Vaison ligger Brantes. En lille bjergby,
nærmest klistret fast på klippesiden. Ikke specielt
kørestolsegnet, men bilturen kan nydes i fulde drag,
især hvis du husker at køre ind på de
små holdepladser og nyde udsigten. Hele strækningen
gennem Vallé de Toulourene, gennem Entrechaux og
Mollans er oplevelsesrig, og hjemturen ad D41 og D72 var
næsten lige så skøn. Og på hele
denne tur har man den skønneste udsigt til Mount
Ventoux
Naturligvis skal man til Beaume-de-Venise efter vin. Her
skal du ikke nøjes med at købe den så
berømte dessertvin, men sørg for at få
nogle flasker med hjem, eller få din egen plastdunk
fyldt op. Det betaler sig. Og husk nu endeligt kameraet.
Turen ad D90 over bjergkæden gennem Suzette og Malaucène
kan varmt anbefales.
Vi havde læst om et udsigtspunkt ved Lac-le-Paty,
men nogle gange er virkeligheden anderledes en det man har
læst. Denne ”sø” var i hvert fald
ikke noget at skrive hjem om.
Gik en tur op ad de stejle gader til Madonna-statuen ovenover
byen. En noget anstrengende tur med kørestolen, især
nedad igen, men udsigten heroppe fra er anstrengelserne
værd.
Turen gik videre til Pegomas i St. Remy, hvor havemanden
som det første fortalte ar der ville komme stor ”orage”.
Nu vidste vi at uvejr på fransk er lige så elastisk
som franske afstande, så vi tog det rimeligt afslappet,
men monterede dog stormstroppen. Men da datteren SMS’ede
fra Danmark at vejrudsigten hos os varslede regn og kraftig
blæst, så satte jeg et par ekstra pløkke
i.
Vejrudsigten i fjernsynet viste at der var skybrud vest
for os, og nogle venner som lå ved kysten længere
østpå måtte flygte over hals og hoved
op til os, på grund af oversvømmelser. Vi fik
kun lidt vand ind i forteltet, men teltet udvendigt var
plasket til med mudder. Nogle dage senere kørte vi
en tur til Beaucaire, og langs Rhone nordpå over Aramon
og Abbeye St. Michel. Her var voldsomme ødelæggelser
langs floden med ødelagte vinmarker og væltede
træer der var revet op med rode. Det er tankevækkende,
at vi har boet beskyttet, forholdsvis få kilometer
fra disse naturkatastrofer.
Reddede os nogle gode flasker vin fra lejrchefen, for at
oversætte en del tekster til dansk. Vi har efterhånden
været her på pladsen så mange gange, at
de føler vi er i familie.
Så skal vi hjem og på slankekur. Alt for mange
venner og for meget god mad og vin sætter sine spor.
Selv om jeg går så meget med kørestolen,
sætter der sig et isolerende lag på ribbenene.
På hjemvejen overnattede vi som sædvanligt i
St. Vallier, Obernai og på rastepladsen i Allertal.