Med kørestol og campingvogn
Hent hele historien som pdf-fil her

 

Igen er sommeren gået godt og rejselysten brænder for fuldt blus. Overnatning på rastepladsen i Göttingen og derefter til Dole. Havde planlagt nogle dage her, men lejrchefen advarede mod dårligt vejr, så vi besluttede at køre til Vaison-le-Romaine.

Her var alt optaget, men vi blev puttet ind på et hjørne, med løfte om en rigtig plads næste morgen. Nogle gange tror vi har for mange venner. (Hvis man kan have det). Her kom også nogle af vores gode venner for at hygge nogle dage med os. Vinhøsten startede mens vi var her, og da vi en dag var på kooperativet med videokameraet, blev vi inviteret indenfor, så vi kunne følge hele fremstillingsprocessen. En spændende og anderledes oplevelse.


Øst for Vaison ligger Brantes. En lille bjergby, nærmest klistret fast på klippesiden. Ikke specielt kørestolsegnet, men bilturen kan nydes i fulde drag, især hvis du husker at køre ind på de små holdepladser og nyde udsigten. Hele strækningen gennem Vallé de Toulourene, gennem Entrechaux og Mollans er oplevelsesrig, og hjemturen ad D41 og D72 var næsten lige så skøn. Og på hele denne tur har man den skønneste udsigt til Mount Ventoux

Naturligvis skal man til Beaume-de-Venise efter vin. Her skal du ikke nøjes med at købe den så berømte dessertvin, men sørg for at få nogle flasker med hjem, eller få din egen plastdunk fyldt op. Det betaler sig. Og husk nu endeligt kameraet. Turen ad D90 over bjergkæden gennem Suzette og Malaucène kan varmt anbefales.
Vi havde læst om et udsigtspunkt ved Lac-le-Paty, men nogle gange er virkeligheden anderledes en det man har læst. Denne ”sø” var i hvert fald ikke noget at skrive hjem om.

Gik en tur op ad de stejle gader til Madonna-statuen ovenover byen. En noget anstrengende tur med kørestolen, især nedad igen, men udsigten heroppe fra er anstrengelserne værd.

Turen gik videre til Pegomas i St. Remy, hvor havemanden som det første fortalte ar der ville komme stor ”orage”. Nu vidste vi at uvejr på fransk er lige så elastisk som franske afstande, så vi tog det rimeligt afslappet, men monterede dog stormstroppen. Men da datteren SMS’ede fra Danmark at vejrudsigten hos os varslede regn og kraftig blæst, så satte jeg et par ekstra pløkke i.

Vejrudsigten i fjernsynet viste at der var skybrud vest for os, og nogle venner som lå ved kysten længere østpå måtte flygte over hals og hoved op til os, på grund af oversvømmelser. Vi fik kun lidt vand ind i forteltet, men teltet udvendigt var plasket til med mudder. Nogle dage senere kørte vi en tur til Beaucaire, og langs Rhone nordpå over Aramon og Abbeye St. Michel. Her var voldsomme ødelæggelser langs floden med ødelagte vinmarker og væltede træer der var revet op med rode. Det er tankevækkende, at vi har boet beskyttet, forholdsvis få kilometer fra disse naturkatastrofer.

Reddede os nogle gode flasker vin fra lejrchefen, for at oversætte en del tekster til dansk. Vi har efterhånden været her på pladsen så mange gange, at de føler vi er i familie.

Så skal vi hjem og på slankekur. Alt for mange venner og for meget god mad og vin sætter sine spor. Selv om jeg går så meget med kørestolen, sætter der sig et isolerende lag på ribbenene.

På hjemvejen overnattede vi som sædvanligt i St. Vallier, Obernai og på rastepladsen i Allertal.