Efter en skøn sommer i hjemlige omgivelser, er dagene blevet mærkbart kortere og udlængslen sidder og dirrer i kroppen. Det er omkring 20. september, efterårsfarverne er begyndt at vise sig, men da vi kører ned gennem Tyskland om lørdagen bager solen ned fra en skyfri himmel. Denne gang overnattede vi på rastepladsen i Gôttingen. En nem plads at komme ind på, og tilpas afskærmet fra motorvejsstøjen når man ligger på de bagerste pladser.

Om morgenen måtte jeg ud og skrabe is af bilruderne før vi kunne køre. Men kort tid efter vi var startet, kom solen igen frem og vi kunne køre i det skønneste solskinsvejr. Vi havde fået anbefalet en genvej uden om Kasselbakkerne. Drej fra ved Rasthof-Kassel ad frakørsel 80 mod Dortmund. Få kilometer senere drejes ved frakørsel 69 mod Fritzlar ad vej nr. 49. I Borken tages vej nr. 3 over Marburg og Giessen og man kommer ud på motorvej A5 i Gambacher Kreuz nær Frankfurt.

Denne vej er lige så hurtig som motorvejen over Kasselbakkerne, den er ikke længere men den er meget smukkere og vi slipper for bakkerne, hvilket er en fordel når vi kører med campingvognen. Vi fortsatte ad A5 til frakørsel 51 ved Baden-Baden og drejede mod Frankrig ad D4, hvorefter vi tog A 35 mod Strasbourg. Motorvejen går problemfrit gennem byen, og hvis man følger skiltene mod Montagne Verde kommer man lige ned til campingpladsen. Pladsen er kommunal og helårsåben og beliggende nær centrum, men i fredelige og grønne områder, omkranset af en lille flod. Store gamle træer gør at der er skygge til dem der har behov for det, men det meste af pladsen er åben og lys.

Handikapfaciliteterne er udmærkede skønt der, på det tidspunkt vi var der, var en del fastliggere hvor teenagepigerne havde en forkærlighed for at slå sig ned på handikaptoilettet, hvor de på rigtig tøsemanér med latter og småfnis kunne lægge beslag på faciliteterne i meget lang tid.

Ad pladsens bagudgang kan man ad en asfaltsti gå til et Maxi-supermarked (beliggende på N4), på mindre end ti minutter, og på Shirmekvejen ligger der et endnu større Atac-supermarked.

Ad en asfalteret gangsti kan man gå langs med floden, direkte til centrum på under et kvarter. Det gamle Strasbourg et absolut et besøg værd. I det pittoreske kvarter rundt om ”Petit France”kan man gå i timevis uden at kede sig og et lille smut rundt om katedralen skal man også unde sig. Alene det at gå eller sidde og betragte det det myldrende, farvestrålende folkeliv med turister og lokale, er lige så underholdene som de gøglere, der er en uundværlig del af folkloren. Og er man ikke til de lange gåture, så er der i den seneste tid indsat sporvogne som også medtager kørestole. For ikke handikappede, er der den fordel at der er busforbindelse til centrum lige uden for campingpladsen.

Går man lidt ud af Shirmekvejen og lidt til venstre, kan man komme ned til Ill floden, og der er mulighed for at gå i timevis i rendyrket idyl langs flodens gangstier. Er man heldig som vi var det, er der mulighed for at der kommer en af de helt store penicher. Med deres enorme størrelse synes det umuligt at disse flodernes lastbiler kan komme rundt i flodens sving, men med usvigelig sikkerhed bliver de manøvreret, selv om det synes umuligt, da de visse steder næsten skraber bredden.

For de der er til handel og udsalg, må turen gå til ”Printemps” som er et kæmpemæssigt supermarked i flere etager. Eller endnu bedre: ”Place des Halles” med et utal af forskellige forretninger. Herfra behøver ingen at gå tomhændet hjem.

Selv om der er under et kvarters gang til byen, er der mulighed for at gå uendeligt langt når man først er derinde, og så er det bare med at have de gode travesko på. En af dagene i let gråvejr, gik vi i zigzag gennem byen, helt op til Place de Republique og retur. En lille sviptur på 23 kilometre. Jeg har monteret en cykelcomputer på kørestolen som både viser hastighed og tilbagelagt strækning. Det kan ofte være rart at vide hvor langt der er til byen. Her kan nævnes at den gamle kørestol, i alt havde kørt en strækning der svarer til afstanden fra Sjælland til Sydspanien, så noget får vi gået.

Efterårsaftenerne i Strasbourg var eventyrlige. Meget høje temperaturer som gjorde at vi kunne sidde ude til midnat, kun iført shorts og T-shirt. Stjernehimmelen kommer rigtig til sin ret, nu hvor aftenerne er begyndt at blive mørkere.
Strasbourg giver naturligvis også mulighed for ture i den nordlige Alsace og på Tysklandssiden er der hele Schwartswald at udforske.

Denne gang havde vi kun tre uger til rådighed, og tiden går alt for hurtigt. Så efter en dejlig lang solskinsperiode pakkede vi sammen umiddelbart før regnen piskede ned. Det kan kaldes timing.

Overnatning på rastepladsen i Allertal, og næste morgen videre mod Nordsjælland.
Denne gang en ”lille” tur på kun 2500 kilometer.